nyheder.gif (460 bytes)bigbar.gif (831 bytes)
21-04-05

Til medlemmer af Kvindedivisionsforeningen.

DBU og Kvindedivisionen evaluerer turneringsstrukturen i dansk kvindefodbold.
DBU har netop nedsat en ad-hoc turneringsgruppe for dansk kvinde elitefodbold. Gruppen skal evaluere den nuværende turneringsstruktur og eventuelt komme med forslag til en ny turneringsstruktur, der tager højde for både en optimal udvikling af den elitære del af kvindefodbolden og breddefodboldens udviklingsmuligheder.

Kvindedivisionsforeningen er repræsenteret i arbejdsgruppen med 3 repræsentanter:
· Kaj Brynningsen, Varde IF
· Peter Rasmussen, SønderjyskE
· Ole Svenninngsen, VB

På foreningens årsmøde lovede vi at give medlemmerne mulighed for at få stor indflydelse på arbejdet. Derfor vil vi allerede inden arbejdet rigtigt går i gang give medlemsklubberne mulighed for at komme med input til det videre arbejde. Det skal i forbindelse hermed gøres opmærksom på, at vi på nuværende tidspunkt primært er interesseret i kommentarer til den nuværende struktur. Kvindedivisionsforeningen har ikke ét konkret forslag, som vi ønsker at arbejde for.

Høringsmøder
· Onsdag den 27. april kl. 17.00 i Vildbjerg Idrætscenter (før A-landsholdets kamp mod Schweiz)
· Tirsdag den 3. maj kl. 17.00 i Ballerup Idrætspark i Skovlunde IF’s klubhus (før Elitedivisionskampen Skovlunde - Brøndby IF)

Divisionsforeningen vil på møderne være vært for et par stykker smørrebrød inden vi går ud og ser kampene. Udgifter til transport bliver dækket efter gældende regler.

Tilmelding til Ole Svenningsen på mail: ole.svenningsen@mail.dk eller tlf. 20 84 13 60 senest fredagen før møderne.

På gensyn
Kvindedivisionsforeningen

Ole Svenningsen


bigbar.gif (831 bytes)
21-04-05

Kampafvikling – Elitedivisionen for kvinder.

Kvindedivisionsforeningen har på sit bestyrelsesmøde den 5. april 2005 udarbejdet nedenstående retningslinier for afvikling af kampe i Elitedivisionen for kvinder.

Vi henstiller til alle klubber i videst mulige omfang af leve op til retningslinierne.

· Spilletidspunkt søndag kl. 13.00
· Kampbane i fin stand. (altså ikke bane 14 på en mark)
· Der skal altid stilles med 8 boldpiger
· Der skal spilles med 10 ens kampbolde (2 til dommere + 8 til boldpiger)
· Kampprogram med opdateret spillertrup. (udehold skal aflevere navn og nummer på max 16 spillere senest torsdag aften inden kampdagen)
· Udeholdets omklædningsrum skal stå klart senest 1 time og.30 min. før kampstart
· Udeholdet 1 time og 30 min før kampstart får stillet 10 gode træningsbolde (med luft i) tilrådighed til opvarmning.
· Der stilles mindst 2 kander te frem til pausen og 24 stk. sodavand efter kamp.
· Speaker der nævner holdopstillinger, målinformation, information fra andre kampe i Elitedivisionen. 3F forventer at vi har mulighed for at sende reklamespot før under og efter kampene fra sommer 2005.
· Klubbens hjemmeside og Kvindedivisionens hjemmeside holdes opdateres med informationer om holdet og trænere m.v.
· Resultater indrapporteres rettidigt til DBU mfl.


Kvindedivisionsforeningen
Den 5. april 2005


bigbar.gif (831 bytes)
31-01-05

Der har den 30. januar 2005 været afholdt generalforsamling i Damedivisionsforeningen.

På generalforsamlingen blev der valgt ny bestyrelse. Bestyrelsen er nu:


Ole Svenningsen, VB
Johnny Jensen, Skovlunde
Torben Poulsen, OB
Gert Andersen, Brøndby
Louise Jacobsen, Køge

Ole Svenningsen blev valgt som ny formand for foreningen.


På generalforsamling blev det besluttet at ændre foreningen navn til ”Kvindedivisionsforeningen”



bigbar.gif (831 bytes)
21-06-04
Brøndby danske mestre igen! Læs mere på Brøndbys hjemmeside her...
bigbar.gif (831 bytes)
21-06-04
Horsens SIK forbliver i Elitedivisionen efter samlet sejr over Varde IF på 3-1.
bigbar.gif (831 bytes)
21-06-04
Team Viborg for første gang i Elitedivisionen. Træner Helle Hansen har formået at få indpisket elitært snit over midtjyderne. Det mangeårige talentfulde materiale er endelig blevet til et Elitedivisionshold.
bigbar.gif (831 bytes)
21-06-04
Nye DS-inddelinger - læs mere på DBU.dk
bigbar.gif (831 bytes)
29-02-04
FV København trækker deres hold ud af Elitedivisionen. Læs deres pressemeddelelse her... 
Læs konsekvensen af udtrækningen her...
bigbar.gif (831 bytes)
26-01-04
12 klubber havde sendt repræsentanter til DDF's generalforsamling søndag eftermiddag på Hotel Australia i Vejle.Leif tv og John Robert forlod bestyrelsen
Der blev bl.a. debatteret om struktur, DBU's repræsentantskab, Pokalfinale forhold, sponsorer, spillerforening, profilering og hjemmeside.
Leif Jensen og John Robert (billedet) forlod bestyrelsen efter mange års arbejde for damefodbolden i Danmark. De blev erstattet af Torben Lyngsøe Poulsen (OB) og Louise Skou Jacobsen (Køge)
Se bestyrelsens sammensætning her...
Læs formandens beretning her
bigbar.gif (831 bytes)
30-11-03
Der blev søndag d. 30 november i Vejle, valgt repræsentanter til DBU's repræsentantskab.
Damefodboldklubberne i Danmark har 4 repræsentanter, som fordeler sig med 2 for DS og 2 for divisionsklubberne.
Ud af 18 DS klubber, mødte 9 op. 
De stemte på Gert Andersen (Brøndby) og Birgit Schrøder (Skovbakken)
Ud af 20 divisionsklubber, mødte 6 op! (skuffende) 
De valgte Jørgen Nielsen (Fortuna) og Ole Svenningsen (Vejle)
bigbar.gif (831 bytes)
20-11-03
Nye DS hold: Tårnby, Skovlunde, MG & BK, Farum BK, B 1921, Grindsted/Billund, Vejle B og Vorup FB.
Nedrykkede hold: Hvidovre, HIllerød, Sundby, Årslev, NB Rudbjerg, B 67, Lysabild og Team Viborg.
Pulje sammensætningen fra DBU d. 20 november 2003
Pulje 1 - B 1921, Brøndby IF, Farum BK, FB, FC Bårse/Præstø og Tårnby BK.
Pulje 2 - Brønshøj BK, Grindsted/Billund, Middelfart G&BK, OB, Raklev GI og Skovlunde IF.
Pulje 3 - Fortuna Hjørring, Herning FC, Skovbakken, Thisted FC, Vejle B. og Vorup FB.
bigbar.gif (831 bytes)
20-11-03
DBU's dameudvalg har udtaget de 12 bedste Damejuniorhold til næste års Damejunior DM.

De 12 hold er fordelt med følgende seks hold i Pulje 1: B 73 Slagelse, Brøndbyernes IF, OB, B. Rødovre, Skovlunde IF og Vejle B.
I Pulje 2 er følgende hold placeret: B 52/AFC, Fortuna Hjørring, Horsens SIK, Skovbakken IK, Varde IF og Team Viborg.
a) Nr. 1, 2, 3 og 4 fra hver pulje spiller i afsluttende runders turnering.
(b) Nr. 5 og 6 fra hver pulje rykker ned i lokalunionernes øverste række.
(c) Der foretages ingen oprykning fra lokalunionerne til turneringens afsluttende runder.
bigbar.gif (831 bytes)
25-08-03
Hillerød trækker sit Danmarksseriehold ud af turneringen.
Efter en stor afgang af spillere det sidste års tid, er det nu helt umuligt at stille hold til DS.
HGI har derfor per 1 august trukket holdet. 
bigbar.gif (831 bytes)
19-06-03
Brøndby danske mestre 2003.
For første gang løb Brøndby med mesterskabet i Damefodbold.
Efter mange års satsning omkring damefodbold lykkes det endelig for pigerne fra vestegnen. 
Et stort tillykke til spillere og ledere i BIF! 
bigbar.gif (831 bytes)
19-06-03
Raklev, Thisted og Hillerød rykker du af 1 division, hvor de erstattes af Munkholm, Skårup og Kolding.
 
bigbar.gif (831 bytes)